Forgyldt barsel, et blodbad og en alkoholfri shoppetur – her er sommerens vildeste navne i dansk erhvervsliv

Sommeren er ikke slut, men der er gået en god bid af den. Hvis du har holdt lidt fri eller måske været begravet i arbejde, fordi alle andre har været på ferie, så er der her det store overblik over sommerens største erhvervsnyheder og de topchefer, som har sat dagsordenen. Vi starter med et stort opkøb og slutter med et smukt Matador-øjeblik. Sommerens handel: Jacob Aarup shopper alkoholfrit for 29 milliarder kroner Jacob Aarup-Andersen, topchef i Carlsberg Man kan selvfølgelig fortabe sig i selve nyheden om, at Carlsberg 8. juli køber den britiske læskedrikgigant Britvic. Så skal man tage en indgående diskussion om prisen, om de mulige synergier på en milliard kroner, og hvad det betyder for Carlsbergs kommercielle muligheder på lang sigt. Man kan også vælge en anden vej, nemlig at en sådan handel naturligvis skal være kommercielt fornuftig. Men at det afgørende sådan set er, at Carlsberg efter at have taget et samlet tab på sin russiske forretning på knap 48 milliarder kroner siden 2004, og ikke mindst siden invasionen af Ukraine i 2022, nu viser, at virksomheden ikke har tabt pusten, men har den økonomiske styrke til at foretage nye strategiske opkøb for at udvikle forretningen i et marked, hvor de geopolitiske risici er til at overskue, og hvor der er lov og orden. Aktien er stadig cirka 25 procent lavere end før krigen i Ukraine, og her har Britvic-opkøbet, som også indebærer et udvidet partnerskabet med Pepsi, stadig til gode at skabe jubel. Sommerens selvpensionering: Ølkongen på pension for anden gang Bernd Griese, bestyrelsesformand for Harboes Bryggeri I en temmelig tåkrummende og pinlig fondsbørsmeddelelse annoncerer Ølkongen sin afgang som bestyrelsesformand for Danmarks tredjestørste bryggeri. Det er pinligt for svigersønnen, der endte med at sidde på magten i Harboes Bryggeri, at fondsbørsmeddelelse skal være en lang opremsning af Bernd Grieses fortræffeligheder. Hvorfor rager det aktiemarkedet, at Bernd Griese har modtaget det tyske Verdienstkreuz af 1. klasse? Det gør det heller ikke. Vi skal så nu tro på, at Bernd Griese faktisk går på pension, ligesom da han i 2018 annoncerede, at han ville gøre sin datter Karina Harboe Laursen til administrerende direktør. Der gik ikke mange måneder, så røg hun på porten igen. Men hun er på afstand stadig en magtfaktor i Harboe, fordi hun sidder på 16,9 procent af stemmerne på generalforsamlingen. Vi må tro på, at Bernd Griese faktisk er gået på pension, fordi han i dag kun sidder med en lille aktiepost. Men hvorfor skal vi tro, at balladen er slut i Harboe? Det ser ikke godt ud, at Grieses egen svigersøn Søren Malling sidder i direktionen for Harboe sammen med sin kone og dermed Grieses egen datter Vibeke Harboe Malling, som er hr-direktør. Men ikke alt er skidt. Harboe-aktien er steget med 167 procent siden marts til det højeste niveau i 17 år. Berlingske fortalte hele historien om balladen i Harboe i podcasten Ølkongen. Jeg tror, at der snart kan laves nye afsnit. Sommerens skandale: Den der lever stille, lever godt Frank Vang-Jensen, topchef for bankgiganten Nordea Lad os være ærlige. Det er en sublim uretfærdighed, at den hvidvasksag, som var ved at koste Danske Bank livet og sendte topledelsen i vanære, ser ud til at ramme Nordea mindre hårdt. Det kan godt være, at Nordea 5. juli fik smækket en tiltale i hovedet for alvorlige brud på hvidvaskloven, herunder ikke mindst, at 26 mistænkelige milliarder røg direkte gennem den danske bankforretning. Der er simpelthen ikke den samme bevågenhed om Nordeas enorme møgsag. Og til det trods for, at Nordeas sag for så vidt er værre, fordi milliarder ikke gik gennem en lille estisk filial, men gennem danske bankkonti. Nordea taler for deres syge moster om, at det jo skete for mange år siden, og at Nordea har sagt undskyld. Man gider ikke engang sende topchefen, danske Frank Vang-Jensen, i byen, men nøjes med den ukendte chefjurist, Anders Holkmann Olsen. Ja, i dag kan man bare spekulere over, hvad der var sket, hvis hele oprulningen var startet med Nordea og ikke Danske Bank. Nordea og dem, der dengang stod i spidsen for Nordea, bør sætte pris på deres held. Sommerlukning: Så starter blodbadet Pernille Skipper, formand for Coop amba Ingen havde forestillet sig, at konkurrencemyndigheder ville stikke en kæp i hjulpet på den opfundne redningsplan af Coop, hvor benzin- og energikæden OK med nære bånd til detailgiganten bliver den kontrollerende ejer. Det skete heller ikke, og derfor kunne Coop omsider 27. juni supplere nyheden om godkendelsen af redningsplanen med det første interne blodbad i koncernen. 19 butikker bliver lukket og 35 butikker bliver solgt til hovedkonkurrenten Salling Group. Formanden for foreningen, den tidligere politiker Pernille Skipper, slipper foreløbig temmelig skånsomt gennem blodbadet. Den helt overvejende del af lukningerne og udsalget er 365discount-butikker, hvor indtjeningen har været elendig, så indtil videre er de demokratisk styrede butikker som Dagli’Brugsen og SuperBrugsen blevet skånet, om end en enkelt SuperBrugsen i Løgstør bliver lukket. Et udsalg og lukning af 54 butikker og 170 fyringer i hovedsædet i Albertslund redder ikke den kriseramte koncern. Det kommer først for alvor til at gøre ondt på virksomheden og Skipper, når sparekniven skal svinges over brugsforeningerne. Coop har stadig cirka 900 butikker. Sommerens barselstip: Lykketoft og Egebo skaber velfærd ad bagdøren Thomas Egebo, administrerende direktør for Energinet Det er helt fantastisk. Den store statslige monopolvirksomhed Energinet, som driver el- og gasnettet i Danmark, kører solo i velfærdspolitikken. Det lyder forjættende med særrettigheder for de 1.950 medarbejdere i Energinet. Her er ret til fem barnets sygedage, 24 ugers fuld løn under barsel og så mild opstart efter barsel med en 32 timers arbejdsuge til fuld løn for slet ikke tale om adgang til barselsnetværket Beyond Babies. Energinets barselsluksus har fået erhvervsorganisationen SMVdanmark op i det røde felt. Organisationen synes ifølge en artikel i Finans 16. juli, at det er uretfærdigt, at et statsligt monopolselskab på den måde konkurrerer med vilkårene i de private virksomheder – og man kunne da også tilføje »også med hele den offentlige sektor«. Den kritik er Energinet selvfølgelig ligeglad med, selvom staten som aktiv ejer naturligvis bør være på vagt over for usædvanlig aflønning. Måske man i stedet for at være sur skal se på Energinet som et velfærdspolitisk eksperimentarium eller laboratorium. Formanden er Mogens Lykketoft, som må synes, at det er herligt at skabe ny velfærd ad bagdøren. Og den administrerende direktør, Thomas Egebo, jubler sikkert med. Da Lykketoft var finansminister i 1990erne, var Egebo først kontorchef og så afdelingschef i Finansministeriet. Det er skønt, at Egebo og Lykketoft kan lege sammen igen, og nu har de ingen pjattede budgetbegræsninger, men kan fyre den af i velfærdspolitikken helt i fred. Måske en tredages arbejdsuge i Energinet vil være det næste gode skridt. Gå amok, Lykketoft og Egebo. Sommerens gode råd: Vær åben og ærlig om din modgang Frederikke Antonie Schmidt, ceo & founder af Roccamore Iværksætteren Frederikke Antonie Schmidt har haft et vaskeægte møgår i sin skoforretning med et underskud på 7,7 millioner kroner, som har tæret alvorligt på egenkapitalen, der er nede på 2,9 millioner kroner. Roccamore er ikke nogen stor virksomhed, men Frederikke Antonie Schmidt skaber gennem sine markante annoncer og sine synspunkter så meget opmærksomhed om sin forretning, at Roccamore er blevet et kendt varemærke. Man skal ikke måle virksomheder på, hvad de gør i medgang, men hvad de gør i modgang. Det klæder Frederikke Antonio Schmidt at eje sin modgang, herunder at levere en stærk, sammenhængende og forståelig forklaring på det elendige resultat. Roccamore gik for hårdt ind i Norge, blev ramt af inflationen i 2022, oplevede pressede leverandører og blev tilmed ramt af rentehoppet. Det giver mening. Når man gemmer sig og ikke svarer på spørgsmål, når man ellers elsker at larme, virker det bare mystisk. Det kunne andre lære af. Sommerens gave: DSVs Matador-moment Jens H. Lund, administrerende direktør for DSV Det er faktisk smukt. Som taget ud af 20. afsnit af Matador, hvor Iben Skjold Hansen siger til Elisabeth Friis, at hun kan beholde Kristen Skjern. Det er et slags højdepunkt i Matador, at Elisabeth og Kristen ender med at få hinanden. Sådan kan det også gå i forretningslivet. Den 1. juli oplyser topchefen i Mærsk, Vincent Clerc, at A.P. Møller - Mærsk A/S har droppet at byde på den tyske logistikgigant med et prisskilt på omkring 100 milliarder kroner. DSV har længe været storfavorit til at rende med Schenker. I Matator bliver to mennesker mere lykkelige. I forretningslivet stiger både aktien på Mærsk og DSV. Se, det er smukt. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/forgyldt-barsel-et-blodbad-og-en-alkoholfri-shoppetur-her-er-sommerens